Handelsbetingelser ED-data A/S

1. Anvendelses område
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser (herefter benævnt ”vilkårene”) gælder for ethvert salg og/eller levering af enhver ydelse/produkt (herefter benævnt ”varen” eller ”ydelsen”) fra ED-data A/S til erhvervsdrivende, organisationer og myndigheder i Danmark (herefter benævnt ”kunden”). 
Afgivelse af ordre forudsætter Kunden opretter sig som kunde i ED-datas kunderegister. Ved kundens oprettelse/ registrering i kunderegistret, erklærer kunden samtidigt at have gjort sig bekendt med nærværende Handelsbetingelser/vilkår.
Vilkårene gælder medmindre andet udtrykkeligt og skriftligt er aftalt mellem kunden og ED-data, og uanset om aftalen er indgået via internet, e-shop, e-mail, telefax, telefon eller på anden vis. 
Hvis en aftale omfatter hardware eller software, kan disse desuden være omfattet af særlige licens- og garantivilkår udstedt af tredjepartsleverandøren, hvortil der henvises, herunder til den pågældende leverandørs hjemmeside. I sådanne tilfælde er der tale om en aftale indgået direkte mellem kunden og tredjepartsleverandøren uden noget ansvar for ED-data. 
Det er en forudsætning for kundens køb, at nærværende Handelsbetingelser/ vilkår accepteres af kunden og denne opfordres til at læse vilkårene grundigt igennem forinden afgivelse af en eventuel ordre.
 
2. Oplysninger, aftaleindgåelse mv. 
Enhver produktinformation samt enhver oplysning om tekniske data og funktionalitet (f.eks. ydeevne, oppetid, svartid mv.) er kun vejledende. Kunden bærer selv det fulde ansvar for udvælgelse af varen/ydelsen herunder, at varen/ydelsen kan fungere i kundens påtænkte driftsmiljø. 
ED data forbeholder sig ret til at ændre sine pris, betalings samt leveringsvilkår uden varsel.
Endelig aftale mellem kunden og ED-data anses først for indgået, når ED-data, efter at have modtaget kundens ordre på sin server, har sendt en skriftlig ordrebekræftelse pr. e-mail med oplysninger om ordrenummer, navn og adresse, betalingsmåde, leveringsadresse samt en oversigt over de bestilte varer/ydelser. Ved afgivelse af en varebestilling via ED-datas hjemmeside, vil systemet automatisk generere en modtagelsesbekræftelse der afsendes via e-mail. Denne modtagelseskvittering, der genereres automatisk og sendes via e-mail) er IKKE en bindende ordrebekræftelse, og konstituerer ikke nogen aftale mellem kunden og ED-data. Der er alene tale om en elektronisk kvittering for modtagelse af ordren, der først kan anses for indgået når egentlig ordrebekræftelse er afsendt fra ED-data og modtaget hos kunden, hvorfor  ED-data kan frit annullere ordren indtil endelig ordrebekræftelse er afsendt og modtaget hos kunden. 
Kunden opfordres til at udskrive ordrebekræftelsen umiddelbart efter modtagelsen, da denne ved eventuelle uoverensstemmelser, kan være relevant i forbindelse med returnering eller reklamation. 
Faktura fremsendes i forbindelse med afsendelse af varen/ydelsen. 

3. Levering og leveringstid 
Levering sker som udgangspunkt alene til adresser i Danmark, Grønland og på Færøerne, med mindre andet særskilt aftales med kunden. 
Levering sker Ex-Works (INCOTERMS). Dette indebærer, at risikoen for varen/ydelsens undergang, overgår til kunden når varen forlader ED-datas eller ed-datas underleverandørs lager, idet ED-data dog tegner sædvanlig transportforsikring for Kundens regning og risiko med mindre kunden selv fravælger dette. 
Leveringstiden er alene vejledende og afhængig af ordrens størrelse, beskaffenhed og hvad der i øvrigt er aftalt mellem kunden og ED-data. 
Kan levering som følge af kundens forhold ikke gennemføres, henstår varen for kundens regning og risiko. ED-data er i denne anledning berettiget til at opkræve lagerleje, omkostninger m.v. 
I tilfælde af forsinkelse med leveringen kan kunden alene ophæve aftalen, hvis forsinkelsen overstiger 4 uger og ophævelse kan ikke ske såfremt del-levering er foretaget uanset om det leverede måtte være taget i brug eller ej. Kunden har, såfremt ophævelse kan ske grundet fuldstændig manglende levering, ret til at få tilbagebetalt allerede erlagt vederlag, og kunden kan således ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende i anledning af den opståede forsinkelse. 

4. Priser, håndteringsomkostninger og betaling

4.1 Priser 
Alle priser er ekskl. moms, afgifter og håndteringsomkostninger mv. Der tages forbehold for prisændringer, der kan forekomme helt frem til levering - herunder også leverandørernes prisforhøjelser. Forhøjes prisen på en vare/ydelse med mere end 10 % i opadgående retning mellem aftalens indgåelse og levering, kan kunden erstatningsfrit træde tilbage fra aftalen, hvis dette meddeles ED-data skriftligt øjeblikkeligt efter, at kunden er blevet bekendt med ændringen af prisen. 

4.2 Håndteringsomkostninger 
ED-data tilstræber at anvende den mest favorable transportør til levering i Danmark, iht. dennes sædvanlige betingelser. Håndteringsomkostningerne beregnes i overensstemmelse med de til enhver tid gældende vilkår hos transportøren. Udover de direkte håndteringsomkostninger, kan hver pålægges forsendelse et beløb svarende til 0,13 – 0,20 % af det samlede ordrebeløb til dækning af fragtforsikring, bl.a. afhængig af om der er tale om inden – eller udenlandske leverancer.

4.3 Betaling 
Betaling for ordrer op til kr. 10.000,00 kan ske med følgende betalingskort: Dankort og Visa/Dankort. ED-data anvender en betalings-gateway der garanterer, at alle kortdata sendes krypteret, og alle afgivne kortoplysninger er sikrede, men indestår ikke for eventulle følger af uberettiget indtrængen i betalingssystemet. 
ED-data kan acceptere, efter individuel vurdering af kundens kreditværdighed, at levere varer/ydelser på kredit. I tilfælde heraf henvises punkt 5, idet et ejendomsforbehold altid vil være udgøre en integreret del leveringen og kreditaftalen med kunden.
Kunden kan ikke foretage modregning i købesummen for krav hidrørende fra andre retsforhold, herunder postulerede fejl, mangler, og kunden kan ikke udøve tilbageholdsret eller nægte betaling på grund af forsinkelse, reklamation eller modkrav vedrørende den konkrete leverance. 

4.4 Forsinket betaling 
Ved forsinket betaling påløber der morarente svarende til 2 % pr. måned og et rykkergebyr på kr. 100,00 pr. 
rykker. ED-data udsender dog maksimalt tre rykkerskrivelser, før kravet tages til inkasso. 

5. Ejendomsforbehold 
ED-data forbeholder sig ejendomsretten til varen, så længe der ikke er modtaget fuld betaling for den bestilte vare
Indtil ejendomsretten er overgået til kunden, skal det solgte opbevares, vedligeholdes og forsikres forsvarligt. Skader på det solgte, udover hvad sædvanligt slid medfører, skal erstattes af kunden. Kunden har desuden pligt til at holde det solgte brand-, tyveri- og vandskadeforsikret til den fulde værdi. Kunden forpligter sig til ikke uden ED-datas skriftlige samtykke at disponere over det solgte på en måde, der kan forringe ED-datas sikkerhed i varen, herunder men ikke begrænset til pantsætning, udlejning eller udlån af varen, indbygges og/ eller adskilles således at det leverede ikke kan identificeres på betryggende vis. 

6. Returret 
ED-data tilbyder som udgangspunkt ikke returret. I særlige tilfælde kan ED-data acceptere at en vare returneres. Såfremt dette aftales skal varen returneres i original og ubrudt emballage. Ordrer på skaffevarer kan dog aldrig annulleres eller returneres, med mindre varen er væsentligt behæftet med mangler. ED-data er som udgangspunkt ikke lagerførende, det betyder alle varer er særligt 
hjemkøbt/skaffet til kundens ordre. Kunden afholder selv omkostningerne ved returnering af varer til EDdata, og bærer selv risikoen for varen indtil modtagelse ved ED-data. 
Varer, der returneres, skal være forsynet med et returnummer udleveret af ED-data. Returnummeret udleveres ved at kontakte info@ED-data.dk med angivelse af kundenavn, kundenummer, fakturanummer og varenummer. Forsendelser der ikke er behørigt mærket med returnummer afvises. Håndteringsomkostninger, forsikring, gebyrer mv. refunderes ikke. 

7. Reklamation samt fejl og mangler 
ED-data kan alene gøres ansvarlig for at udbedre oprindelige fejl og mangler i overensstemmelse med Købelovens og aftalen med kunden, herunder nærværende Handelsbetingelser.
Kunden er forpligtet til straks og senest dagen efter modtagelsen af en leverance at foretage fuldstændig kontrol af varen/ydelsen samt at undersøge denne for eventuelle mangler og straks skriftligt reklamere med specifikation af den mangel der gøres gældende. Ved transportskadet leverance skal denne afvises eller modtages med forbehold ved at anmærke det på terminalen/fragtbrevet, transportskade er udvendige synlige skader på emballagen. Kunden er forpligtet til at gennemgå og afprøve software umiddelbart efter leveringen. Reklameres der ikke rettidigt i overensstemmelse med ovennævnte, er retten til at gøre mangels indsigelser gældende bortfaldet. 
Reklamationsperioden er under alle omstændigheder begrænset til 6 måneder fra leveringen dog således at reklamationsperioden alene er 3 måneder fra leveringen for så vidt angår netdele og batterier, idet dog perioden eventuelt kan forlænges såfremt producentens bestemmelser angiver dette. Efter reklamationsperiodens udløb kan kunden således ikke påberåbe sig nogen mangler. For tredjepartsprodukter gælder den reklamationsfrist som fremgår af de for underleverandøren gældende 
reklamationsbestemmelser. Ombytning eller reparation medfører ikke, at der løber en ny 6 måneder reklamationsperiode. 
ED-datas ansvar for fejl og mangler er altid begrænset til 1:  at foretage afhjælpning 2: eller foretage omlevering inden for rimelig tid, eller 3: kreditere leverancen uden kunden kan kræve erstatning i denne forbindelse 
ED-data er uden ansvar for fejl og mangler i enhver henseende, som bl.a. skyldes ændringer foretaget af kunden, reparation udført af andre end ED-data eller ED-datas servicepartnere, software relaterede fejl, tab af data og manglende backup herunder i forbindelse med reparation, afhjælpning og service m.v., fejlagtig montering, behandling, vandskade, ild, ustabil strømforsyning, forkert net-tilslutning eller enhver følgefejl på grund af anvendelse af andet tilsluttet udstyr. 
Garanti og serviceforpligtelser, udover hvad der måtte være udtrykkeligt og skriftligt aftalt med ED-data, påhviler således ikke ED-data, men den pågældende producent og dennes eventuelle serviceudbyder. 
Som personale hos ED-datas kunder er det muligt at handle med ED-data på samme betingelser som den pågældende virksomhed (kunde). Dette forudsætter imidlertid separat kontooprettelse og B2B samhandelsvilkår, herunder accept af nærværende Handelsbetingelser.

8. Erstatningsansvar og ansvarsbegrænsninger 
ED-data er ikke erstatningsansvarlig i tilfælde af forsinkelse eller mangler ved varen/ydelsen. ED-data fraskiver sig således ethvert ansvar for følgeskader, direkte og/eller indirekte tab herunder driftstab, avancetab, tabt arbejdsfortjeneste, tab af data og/eller andre direkte eller indirekte tab samt omkostninger i forbindelse med reetablering/opdatering mv. i anledning af mangler ved det solgte. 
ED-datas produktansvar er begrænset til det ansvar som følger af produktansvarsloven, og ED-data fraskriver således ethvert ansvar for produktskader på andet grundlag. Kunden er forpligtet til uden ugrundet ophold skriftligt at meddele ED-data, hvis der er opstået en produktansvarsskade, eller at der er fare for, at en sådan skade vil indtræde. 
I intet tilfælde kan ED-datas erstatningsansvar overstige et beløb svarende til 125 % af prisen for den pågældende varer/ydelse i henhold til den af ED-data udstedte ordrebekræftelse. I alle tilfælde er ED-datas samlede erstatningsansvar begrænset til DKK 1.000.000. 

9. Personoplysninger 
ED-datas behandling af personoplysninger sker under iagttagelse af persondataloven. Kunden kan kontakte ED-data, såfremt der ønskes oplysninger om, hvilke data som behandles af kunden eller hvis oplysningerne ønskes slettet eller korrigeret. Oplysninger om kundens navn, adresse, e-mail mv. benyttes kun til at opfylde kundens bestilling og informere kunden, hvis uforudsete problemer skulle opstå. ED-data videregiver i intet tilfælde kundens oplysninger til tredjemand, medmindre kunden har accepteret dette. 

10. Ophavsret og licensbetingelser for software 
Leverancer i form af bøger, computerspil, software og lyd- eller billedoptagelser er beskyttet efter ophavsretsloven og anden lovgivning. Uautoriseret kopiering, spredning eller offentlig fremførelse af sådanne leverancer er i strid med ophavsretsloven og kan resultere i civilretlige såvel som strafferetlige sanktioner. 
Kunden er til enhver tid forpligtet til at respektere de licensbetingelser som gælder for den leverende software og som fremgår af producentens/tredjepartsleverandørens til enhver tid gældende vilkår for brugsretten. Kunden er ansvarlig for tilsidesættelse af disse rettigheder herunder for uberettiget videregivelse til tredjemand. Kunden skal friholde ED-data for ethvert krav i anledning af kundens tilsidesættelse af licensbetingelserne.

11. Force Majeure 
Hvis der opstår en ekstraordinær situation, der er udenfor ED-datas kontrol, og som efter købeloven må anses som force majeure, bliver ED-datas forpligtelser suspenderet i det tidsrum, den ekstraordinære situation varer. I en sådan ekstraordinær situation kan kunden opsige aftalen med ED-data, hvis situationen varer eller antages at ville vare længere end 60 dage, og i de tilfælde da kun med 14 dages varsel, med mindre levering er påbegyndt. 
ED-data A/S kan ikke holdes ansvarlig for hindringer der ligger uden for vores magt, eksempelvis produktionsforstyrrelser, lynnedslag, langvarig strømafbrydelse, strejke eller andre uforudsete hændelser.
 
12. Lovvalg og værneting 
Enhver tvist mellem kunden og ED-data i anledning af disse vilkår afgøres efter dansk ret med Retten i Århus som værneting. De Forenede Nationers konvention om aftaler om internationale køb (CISG) finder ikke anvendelse på samhandlen mellem ED-data og kunden. 

13. Ugyldighed, herunder partiel ugyldighed 
Såfremt en eller flere bestemmelser i disse vilkår måtte blive anset for ugyldige, skal de øvrige vilkår fortsat være gyldige mellem kunden og ED-data og misligholdelsesbeføjelser kan således ikke gøres gældende som følge heraf. 

14. Overdragelse af rettigheder helt eller delvist
ED-data er berettiget til – helt eller delvist at overdrage og overføre sine rettigheder og forpligtelser til tredjemænd, herunder lade sine rettigheder og forpligtelser udføre helt eller delvis af underleverandører. Medmindre der er givet skriftligt samtykke fra ED-data, må kunden ikke overdrage rettigheder eller forpligtelse til tredjemand. 
 
      

Kontakt os

Vi er altid behjælpelige med stort som småt!

Ring til os på tlf. 70220150

eller via mail:

salg@ed-data.dk