Med Office 365 All Inclusive får du en samlet IT-løsning.

  Migrering – vi sørger for, at du kommer godt i gang

  Support – Office 365 eksperter står klar døgnet rundt

  Uddannelse – så du bruger Office 365 bedst muligt

 

 

Migrering

 

Ved indgåelse af en Office365 All Inclusive aftale, vil vi i forlængelse heraf arrangere et orienteringsmøde med fokus på hvilke typer og mængder af data, der skal håndteres ved migrering til Office 365.

Holdet bag Cloud People, der forestår migreringen, har gennem de seneste 5 år gennemført flere tusinde datamigreringer, og har derfor stor erfaring med at forudsige hvilke ressourcer og hvilket tidsforbrug, der kan forventes ved et skift og en datamigrering til Office 365.

Cloud Peoples certificerede konsulenter har således alle erfaring med planlægning, nyinstallation og migrering af data fra virksomheders eksisterende løsninger.

Installation og datamigrering er en fast del af det samlede tilbud, som udarbejdes på baggrund af et eller flere rådgivnings- og undersøgelsesmøder hos virksomheden.

 

Support

 

All Inclusive supporten består af engagerede teknikere, som er uddannede og certificerede i Microsofts mange services. De gennemgår også løbende efteruddannelse i kundeservice og indgår i et personligt evalueringsprogram!

Det betyder, at alle medarbejdere vil gøre alt hvad der er muligt for at forstå problemstillingen, løse den og sikre korrekt anvendelse af den ydede bistand, uanset om det er under den indledende migrering af kritiske data, eller i den efterfølgende daglige Cloud Support af både helt alm. slutbrugere og højkompetente IT-afdelinger. Kort sagt arbejder vi solen sort, for at vores kunder altid oplever os som de absolut dygtigste og mest behagelige ”IT-kollegaer” der kan findes.

 

Uddannelse

 

Alle har prøvet at skifte til en ny IT-løsning, for så at sidde tilbage med fornemmelsen af at skulle starte helt forfra.

Med Office365 All Inclusive medfølger uddannelse og efteruddannelse i Office 365 helt gratis, som en del af pakken. Det betyder, at alle vores kunder kan sende medarbejdere gratis på kursus i såvel de generelle som de mere specielle services i Office 365.

Start gerne med Office 365 basis kurserne, men glem endelig ikke de spændende kurser i f.eks. Yammer og Delve. Der er rigtig meget at hente for hele virksomheden, hvis bare nogle få kolleger kan komme med tips og tricks om de mange nye funktioner, som Microsoft løbende lancerer.

Kurserne afholdes i København og online. Bemærk at der ikke er begrænsninger på antal deltagere eller antal deltagelser pr. medarbejder.