Sikkerhedsseminar den 11. juni 2015

Torsdag den 11. juni var ca. 30 repræsentanter fra en række danske virksomheder samlet på det nye Comwell Hotel i Aarhus C. ED-data var arrangør, og dagens emne var 'Sikkerhed'.


Første mand på podiet var Kim Elgaard, Security Solution Architect ved Arrow ECS.
Kim berettede om det aktuelle trusselsbillede set fra en IT-ansvarlig´s stol. Hér ændres spillereglerne på time basis og vil hackerne have adgang - så skal de nok få det. Trusselsbilledet blev sammenlignet med situationen omkring den private villa, hvor løsningen i begge verdener er at sætte tilstrækkelig med sikkerhedsværn op, så indbrudstyven vælger at gå videre til naboen. 
Kim demonstrerede i øvrigt hvor skræmmende let det er at få adgang til loginoplysninger og dermed adgang til virksomhedsdata, via et access point og en bærbar computer, kombineret med den rette software.



Dagen bød desuden på flere spændende indlæg om markedsudviklingen inden for sikkerhed, om løsninger til både driftsikkerhed på klienter (tablets, smartphones og pc´ere) over i infrastrukturverdenen baseret på indlæg fra Dell SonicWall, Absolute Software og Microsoft.

Som afslutning på seminaret bidrog Enterprise Director v. Tech Data, Bjørn Nielsen med et indlæg om, hvordan man som IT-Ansvarlig, formidler sikkerhedsproblematikken og løsningerne for direktionen.
Såvel kunder som leverandører har i forlængelse af seminaret vendt positivt retur og vi glæder os fra ED-data´s side til snarligt at kunne byde velkommen til et nyt højaktuelt seminar, hvor temaet bliver "Fremtidens Netværk!".