Offentliggørelse

08-10-2019

ED-datas årsregnskab for 18/19

Vi har netop offentliggjort vores regnskab for perioden 1. juli 2018 til 30. juni 2019. Et regnskab der viser en vækst i vores omsætning på 33% fra 188 mio. DKK til 250 mio. DKK. En markant fremgang som er drevet af hårdt arbejde, og som med tydelighed viser, at vi følger vores vækststrategi. Vores produkt er tilpasset vores kunder og det marked vi er i, og hos ED-data er vi klar til mere. 

Vi arbejder hver eneste dag med kunderne i fokus, og vi har i det seneste år igennem en målrettet og struktureret indsats i hele virksomheden øget vores kundebase med 20%. Samtidig er det lykkedes os at vækste salget til vores eksisterende kunder. Væksten ligger i den klassiske del af forretningen ved salg af engros it-udstyr, men vi ser også en stigning i salg af vores løsninger og services. Et område der har et stort fokus i vores forretning, og hvor udvikling af nye løsninger sker i samspil med vores kunder.

En løbende tilpasning af vores organisationen, og et dedikeret fokus på det generelle omkostningsniveau internt har ført til en flot vækst på 43% i vores bruttoresultat og årets resultat før skat.

I et regnskabsår hvor vi har påbegyndt byggeriet af et nyt hovedkontor og vores nye fælles arbejdsplads, har det stor betydning for os, at vi fortsætter de gode takter, og vi vil fortsat arbejde hårdt på at gøre en forskel for vores kunder og medarbejdere.

Vi får med udvidelsen af vores kontor- og lagerareal rigeligt med plads til at understøtte vores fremtidige vækststrategi. Ligeledes forventer vi med de nye rammer at kunne tilbyde en attraktiv arbejdsplads, hvor vi kan tiltrække endnu flere dygtige nye kollegaer.

Vi er hos ED-data klar til mere, og i den ånd konsolideres resultatet i virksomheden.

Sammen glæder vi os til at fortsætte vores rejse, og videreudvikle vores forretning i tæt samarbejde med vores kunder og medarbejdere

Vi har påbegyndt år 2 i vores vækststrategi, som bliver endnu et vigtigt regnskabsår, og året hvor vi flytter i vores nye hovedkontor. Det er vores klare mål, at vi vil fortsætte den positive vækst i antallet af glade kunder, antallet af dygtige og topmotiverede medarbejdere samt vores toplinje og bundlinje.


   Offentliggørelse Tilbage

Kontakt os

Vi er altid behjælpelige med stort som småt!

Ring til os på tlf. 70220150

eller via mail:

salg@ed-data.dk